Arabisk præst er jøde-elsker
Shmuel Aweida er præst for en menighed i Haifa, der består mest af jøderLovsangen er karismatisk. Prædikenen frikirkelig. Og nadveren som den almindeligvis forrettes i Folkekirken. Det er ikke nemt at sætte menigheden Bet Eliyahu (Elias Hus) i bås.
Lovsangsgruppen er ved at øve, mens de sidste mødedeltagere finder deres pladser. Simultantolkning tilbydes dem, som endnu ikke er fortrolige med det hebraiske sprog. For i Bet Eliyahu foregår alting på hebraisk, selv den arabiske præsts prædiken.
Præsten hedder Shmuel Aweida og er gift med Bjørg, der kom til Israel som volontør fra Ungdom med Opgave i Norge. Sammen har parret også fungeret 5 år som præst i den norske statskirke. Men nu har de måttet indrette sig på den åndelige virkelighed i Haifa. Og menigheden, der oprindelig hed Eliyahu Lutherske Kirke, er i dag en menighed for alle Messiastroende.
– Folk kommer fra mange forskellige kirkelige baggrunde, forklarede Shmuel Aweida efter gudstjenesten. Vi prøver at finde vores egen identitet som messiansk menighed.
Der er ca. 17 modersmål repræsenteret i menigheden. Der var omkring 130 til den gudstjeneste, Udfordringen besøgte for nylig.
– Ca. 60 pct. er jøder, resten er hedninger, dvs. arabere og andre folkeslag, forklarede Shmuel Aweida bagefter.
Selv om han er araber, føler han et særligt kald til at nå de jødiske folk med det kristne budskab:
– Jeg er vokset op i et hjem, der elskede Herren og elskede Israel, fortæller Shmuel Aweida.
Han forældre var zionistisk indstillede. Selv om arabere normalt sendte deres børn i arabiske skoler, blev Shmuel send i jødisk skole. Selv tror han, det er medvirkende til hans kærlighed til det jødiske folk.
Menigheden Bet Eliyahu blev startet i 1950erne af norske missionærer. Shmuel besøgte den første gang, da han var 7 år gammel. De fleste af medlemmerne var jødiske immigranter, der kom fra Østeuropa efter Anden Verdenskrig og staten Israels oprettelse.
I dag består menigheden mest af jøder, men ser meget international ud.
– Det er fordi, jøder kommer hertil fra det meste af verden, forklarer han.
Shmuel Aweidas tjeneste er først og fremmest rettet mod jøder. Opvokset i Israel taler han ikke en gang arabisk. Og gudstjenesterne i Bet Eliyahu foregår på hebraisk.
– Jeg føler mig jødisk. For nylig tog jeg mig selv i at undervise russiske immigranter i hvad jødedom går ud på, hvordan man fejrer de jødiske højtider osv.
– Ind imellem møder jeg jøder, endda rabbinere, der tror jeg er jøde. Nej, svarer jeg, jeg er araber og leder en messiansk menighed, der beder for jer hver uge! Så ved de ikke rigtig, hvad de skal sige
Hvordan modtager jøderne i menigheden dig som araber?
– Det er der ingen problemer med. Vi har selvfølgelig ligesom alle andre menigheder haft vores del af konflikter. Men konflikterne her har mest været mellem jøderne indbyrdes!
– Vi oplever den enhed, som er i Messias i praksis. Det er ikke kun en frase i Ny Testamente, det er virkelighed: Der er ikke forskel på jøde, græker, mand, kvinde osv. i Ham.
Prøver I også at nå muslimerne?
– Nej, jeg føler først og fremmest et kald til at nå jøderne. I sær dem vi kalder sabra, dvs. jøder som er født i landet. Men af og til kommer en muslim ind på vores møder. Som i dag efter gudstjenesten, hvor en muslimsk mand kom hen til mig og stillede en masse spørgsmål.
– Det er meget svært at nå arabiske muslimer, når man er arabisk kristen. For det første bruger helt verdslige arabere at sige, de er kristne, for at skille sig ud fra de fundamentalistiske muslimer. Dernæst anklages man som kristen for at være jødeelsker, altså dybest set en fjende. Der er mange forhindringer i at nå muslimerne med det kristne budskab.
– Vi tror, at Bibelen er Guds ord, og den underviser vi ud fra. Det er altid en meget grundlæggende undervisning, den skal gerne være både klar og dyb på samme tid.
– Jeg prøver også at bruge israelsk hverdagssprog, f.eks. Denne mand var en rigtig sabra. Jeg vil kommunikere så de kan relatere det til deres hverdag. Jeg prædiker ikke bare for at få en mulighed for at snakke løs!
Shmuel Aweida prædiker konsekvent på hebraisk, selv om mange i forsamlingen ikke kender sproget endnu.
– Vort mål er, at alle skal kunne tale arabisk inden for to år. Der er allerede mange, som sad med hovedtelefoner i starten, som nu har taget dem af, fordi de forstår hebraisk.
Nyankomne tror ofte Shmuel Aweida selv er jøde, så han må fortælle dem, at han er araber, men at han tror på at landet tilhører jøderne.
– Jeg fik jo mulighed for at blive troende på grund af det jødiske folk. Jeg er araber, men voksede op i jødernes land. Jeg er opdraget til at elske det jødiske folk, anerkende deres bibelske arv og retten til det hellige land, slutter Shmuel Aweida.
